Løkken for hele familien

Løkken i børnehøjde

Sjove steder i Løkken

I Løkken findes der spændende steder med aktiviteter for både piger og drenge i alle aldre! Vil man være indedøre findes der Action House, som huser bowlingbaner med disko-lys, fede go-karts og laser-game til den fødte laser-soldat. Action House byder hele familien velkommen - også lillebror og lillesyster. For når de ikke kan køre go-kart, så har Action House et stort legeland klar til sjov og leg.

Mange børn har en sød tand, og i Løkken er der et ganske særligt sted, hvor man kan få sukkertanken tanket op! På Bolcheriet, kan man blande sin egen pose bolchier med sine yndlings smage. Er man i tvivl hvad det er, kan man spørge Bolchiefruen i butikken. Men sukker-eventyret stopper ikke her! For lige inde ved siden af, kan man komme ind til Bolchienmandens lille fabrik og se hvordan bolchier og slikkepinde bliver lavet. Se når bolchie-klumpen kommer på krog og bolchiemanden svinger massen i luften. Nogle gang kommer bolchiefruen ind og synger en sang!

Oppe på en høj bakke ligger Børglum Kloster. Klosteret er et meget særligt sted og har ligget der i 1000 år. Der har boet konger og dronninger, munke og biskopper, og andre kendte dansker i historien. Børglum Kloster var faktisk det sted H. C. Andersen holdte sin sommerferie. Men han synes nu at det var lidt uhyggelogt med alle de spøgelser. Specielt Stygge Krumpen - han var værst. På klosteret kan man se det legetøj man legede med en gang og smukke kjoler man gik i, som nok mange piger vil synes om.

Har man et stort hjerte til dyr, kan man besøge Family Farm Fun Park, som både laver sjove aktiviteter med børnene og har en masse bondegårdsdyr man kan klappe. Et andet sted, som også har dyr, er Cirkusgården. Cirkusgården er ejet og drevet af Katja Schumann og hendes familie. De optræder sammen med deres heste, ænder og grise.

For de rigtige vandhunde, er der mange tilbud på vandaktiviteter og vandsport! På Sdr. Strandvej 16 finder man North Shore Surf. Surferne står klar til at komme dig i en våddragt og tage dig med ud i de blå bølger. Lad dig ikke skræmme! For Løkken er et af de bedste steder til at lære at surfe. Men North Shore har en masse andre ting man også kan prøve. Tag ned til dem og sig "Hej!" og hør hvad de ellers kan tilbyde. 

Del denne side